fbpx

Fairpris.dk

Solceller i høj kvalitet og til fair pris - Fairpris hjælper

Hos Fairpris leverer vi solceller og andre produkter af den højeste kvalitet til den billigste pris, så alle kan være med. Vi og vores samarbejdspartnere har årtiers erfaring indenfor branchen, vi kan herved sikre at vores kunder får de bedste produkter på markedet.

solceller

3 gode grunde til at du skal gå med Fairpris.

Danmarks måske bedste solcellemontage.

En korrekt og professionel montering af solceller er afgørende af flere grunde: effektivitet, holdbarhed og sikkerhed, lang levetid, overholdelse af regler og standarder.

Markedets måske bedste priser.

Prisen på solceller er en vigtig del af omkostningerne for husejere og virksomheder. Det er vigtigt at tænke på dit energiforbrug, hvor lang tid det tager at tjene investeringen hjem, og hvor mange paneler du har plads til, og derfor tilbyder vi nogle af de bedste priser på markedet.

Professionel service, før og efter installation.

Hos Fairpris tilbyder vi teknisk support og hjælp - ALTID, hvilket er vigtigt for at sikre en positiv brugeroplevelse. Vi sidder klar på telefonnummer 24460460. Lad os finde den rigtige løsning til dig!

Lad os finde den rigtige solcelle løsning til dig!

Fairpris vil gøre det nemt for danske husejere og virksomheder, at investere i solcelle energi.

Fairpris gør dagligt Danmark mere grøn og energivenlig.

Fairpris er en danskstiftet virksomhed med en mission om at gøre det muligt for alle danske husejere at være med på den grønne omstilling, så vi i fællesskab kan bidrage med det konkrete mål Danmark har om en 70% reducering af CO2-udledningen i 2030.

solceller
solceller

| Betroet af tusindvis af danske hustande

Med fairpris er du i trygge hænder, vi ved hvad vi laver.

Vi er et erfaringsrigt team inden for energi og håndværk, altid dedikeret til høj kvalitet i både rådgivning og udførelse. Med vores mange års ekspertise stræber vi efter at levere præcise og pålidelige løsninger, der opfylder vores kunders behov. Om det er solceller eller en anden energidrevet løsning, så kan vi hjælpe dig. Vores fokus er på en kombination af fremragende rådgivning og håndværk af højeste standard for at skabe tillid og tilfredshed hos vores kunder.

| Betroet af tusindvis af danske hustande

Tal med en ekspert,
og få et uforpligtende tilbud.

Fairpris er altid tæt på dig! Vi snakker med masser af skønne kunder hver dag og er her for dig på telefonen fra 08-17 på alle hverdage. Vores super venlige team er klar til at hjælpe dig med smil og ekspertise, så du altid føler dig i gode hænder.

bedste solceller

Fairpris hjælper med alt fra solceller, pris og montering

Solceller bruges til at producere strøm gennem solens energi. De er ofte placeret på et tag, hvor de opfanger energi fra solens stråler, og hvor de omdanner sol til elektricitet. Flere private såvel som erhverv har i de seneste år anskaffet sig denne løsning, da det både er et miljøvenligt valg, som også kan føre til mange besparelser på elregningen.

Prisen på solceller varierer meget efter størrelse og antallet af anlæg, du har brug for. Der er dermed forskel på, om de skal levere elektricitet til et mindre etplans hus eller til et stort hus på flere etager. Hos Fairpris kan vi hjælpe dig med alt fra en skræddersyet pris på solceller til selve monteringen af dem.

Hvordan virker solceller?

Solceller bruger strålingsenergien fra solens stråler, som omsættes til jævnstrøm ved hjælp af den fotoelektriske effekt og fungerer ved at omdanne lys til elektricitet gennem smart teknologi kaldet halvledermaterialer, hvor silicium er mest udbredt. Selvom vi bor i Danmark, hvor der ofte er perioder uden meget sollys, skal man ikke bekymre sig, da det ikke er problematisk for anlægget.

Energien fra solen kan nemlig sagtens optages i anlægget trods overskyede dage. Effektiviteten vil dog altid være højest ved dage med sollys, men hvor vi i Danmark får vi mere end rigeligt sollys til at benytte denne energikilde. Når sollyset møder en solcelle, vil der starte en proces, hvor sollyset får cellen til at frigive små partikler (elektroner). Disse elektroner rejser gennem solcellen og producerer elektrisk strøm, som er fantastisk, fordi den kan bruges til alt fra dit køleskab til din computer og kan også gemmes væk, så du kan bruge den, når solen ikke skinner.

Du bør derfor heller aldrig være nervøs for at montere solceller. For at sikre, at alt dette fungerer optimalt, er det vigtigt, at solcelleanlægget er sat op helt korrekt. Det er netop her, Fairpris og vores partnere kommer ind i billedet. Vi sikrer, at dit solcelleanlæg ikke bare er installeret, men installeret på den helt rigtige måde, så du får mest muligt ud af de solrige dage.

Solcelleanlæg med inverter

Solcelle

Komplet Huawei solcelleanlæg med 10 kW inverter

Solcelleanlæg med inverter

Solcelle

Komplet Huawei solcelleanlæg med 8 kW inverter

Solcelleanlæg med inverter

Solcelle

Komplet Huawei solcelleanlæg med 6 kW inverter

Solcelleanlæg med inverter

Solcelle

Komplet Huawei solcelleanlæg med 5 kW inverter

Solcelleanlæg med inverter

Solcelle

Komplet Huawei solcelleanlæg med 4 kW inverter

Solcelleanlæg med inverter

Solcelle

Komplet Huawei solcelleanlæg med 3 kW inverter

Komplet solcelleanlæg

Solcelle

Komplet Huawei solcelleanlæg med 10 kW inverter og et 10 kWh batteri

Komplet solcelleanlæg

Solcelle

Komplet Huawei solcelleanlæg med 10 kW inverter og et 5 kWh batteri

Komplet solcelleanlæg

Solcelle

Komplet Huawei solcelleanlæg med 8 kW inverter og et 10 kWh batteri

Komplet solcelleanlæg

Solcelle

Komplet Huawei solcelleanlæg med 8 kW inverter og et 5 kWh batteri

Komplet solcelleanlæg

Solcelle

Komplet Huawei solcelleanlæg med 6 kW inverter og et 10 kWh batteri

Komplet solcelleanlæg

Solcelle

Komplet Huawei solcelleanlæg med 6 kW inverter og et 5 kWh batteri

Komplet solcelleanlæg

Solcelle

Komplet Huawei solcelleanlæg med 5 kW inverter og et 5 kWh batteri

Komplet solcelleanlæg

Solcelle

Komplet Huawei solcelleanlæg med 4 kW inverter og et 5 kWh batteri

Forskellige typer solceller

Der findes tre hovedtyper af solceller:

  • Monokrystallinske
  • Polykrystallinske
  • Tyndfilmssolceller

  • Hver type har sine unikke fordele og ulemper, som kan være afgørende, når du overvejer, hvilken type der passer bedst til dine behov.

    Monokrystallinske solceller


    Monokrystallinske solceller er de mest effektive. De er lavet af én enkelt krystalstruktur af silicium, hvilket giver en høj virkningsgrad på typisk over 20%. Deres høje virkningsgrad gør dem velegnede til steder med begrænset plads, da de kan producere mere energi per kvadratmeter end andre typer. Deres ensartede, mørke overflade giver også et stilrent udseende. Ulempen er, at de ofte er dyrere end andre typer solceller.

    Polykrystallinske solceller


    Polykrystallinske solceller består af flere siliciumkrystaller, hvilket giver dem et unikt blåligt skær. De er mindre effektive end monokrystallinske solceller, men er stadig en god løsning for mange, da de er billigere at producere. Polykrystallinske solceller kræver lidt mere plads for at opnå samme energiproduktion som monokrystallinske, hvilket gør dem perfekte til dig, som har masser af plads til solceller.

    Tyndfilmssolceller


    Tyndfilmssolceller er anderledes opbygget og har en mørk, ensartet overflade. De er ikke nær så effektive som krystallinske solceller, men de har til gengæld den fordel, at de fungerer bedre under svage lysforhold og i varme omgivelser. Tyndfilmssolceller er også ofte billigere, men de kræver mere plads for at producere samme mængde energi som de krystallinske alternativer.

    Du skal vælge den type solceller, der passer til dit budget, plads og energibehov. Monokrystallinske solceller er bedst, hvis du prioriterer høj effektivitet, mens polykrystallinske og tyndfilmssolceller er mere økonomiske løsninger til forskellige miljøer og budgetter.

    Solceller hos Fairpris

    Prisen på solceller varierer alt efter dit strømforbrug. Et solcelleanlæg kan være en større investering, men solenergi er fremtidens kilde til ren og bæredygtig energi. Solceller spiller derfor en central rolle i den grønne omstilling i dag og vil fortsætte med at gøre det i mange år fremover.

    Hos Fairpris tilbyder vi danske husejere og virksomheder tilbud på de bedste solcelleløsninger på markedet til fair priser. Vores mål er at gøre Danmark mere grøn og energivenlig, samtidigt med at vi bidrager til det nationale mål om en 70% reduktion af CO2-udledningen inden 2030.

    Hvad koster solceller?

    Prisen på solceller varierer afhængigt af anlæggets størrelse, type og kvalitet af de solceller, der anvendes. Vi modtager typisk også spørgsmålet: Hvad koster solceller pr. m2? Der er ikke ét svar til det, da det blandt andet afhænger af de førnævnte faktorer. Det er dog værd at nævne, at et almindeligt solcellepanel ofte koster mellem 2.000 og 3.000 kr. og har en effekt på ca. 300 watt.

    Denne prisindikation giver en ide om, hvad du kan forvente, men de specifikke omkostninger kan variere. Hos Fairpris kan du være sikker på, at vi tilbyder konkurrencedygtige priser på solcelleanlæg, hvilket gør det muligt for en bred vifte af kunder at investere i solceller (med alt sandsynlighed også dig).

    En præcis pris kan bedst opnås ved at kontakte os direkte, hvorefter vi vil tilbyde en skræddersyet løsning, der dækker dine behov uanset om du er privatkunde eller erhvervsdrivende.

    Forbrug i kWh årligt Anbefalet antal paneler Pris inkl. moms, montage og installation Areal Årlig besparelse Tilbagebetalingstid
    3000 kWh 8 Paneler kr 55.000,- 16 m2 kr 6539,- 8,4 år
    5000 kWh 12 Paneler kr 65.000,- 24 m2 kr 9880,- 6,5 år
    7500 kWh 16 Paneler kr 75.000,- 32 m2 kr 13.192,- 5,6 år
    10000 kWh 22 Paneler kr 85.000,- 44 m2 kr 18.198,- 4,6 år
    20000 kWh 42 Paneler kr 120.000,- 84 m2 kr 34.864,- 3,4 år

    Prisudvikling og tilbagebetalingstid

    Prisen på solceller har de seneste år oplevet et markant fald, hvilket betyder, at teknologien er blevet mere tilgængelig for flere husstande. Prisudviklingen har reduceret tilbagebetalingstiden, som nu typisk ligger mellem ca. 4 og 10 år, afhængigt af elpriser, anlæggets størrelse og energiforbruget i husstanden.

    Tilføjer man et batteri, som kan opbevare overskudsenergi, stiger investeringsomkostningerne (prisen for batterier starter ved 17.000 kr.), men det kan øge den årlige besparelse på strøm markant. Med både solceller og batteri kan man opnå en besparelse på op til 70 % på elregningen, hvilket kan forkorte tilbagebetalingstiden yderligere, især hvis elpriserne stiger.

    Selvom tilbagebetalingstiden kan variere, er faldende priser på solcelleanlæg med til at gøre dem til en attraktiv og økonomisk fordelagtig investering, især med stigende fokus på bæredygtige energiløsninger. Det er dog altid en god idé at indhente flere tilbud fra forskellige installatører for at sikre den bedste løsning.

    Forskellen på solvarme og solceller

    Mange forveksler solceller med solvarmeanlæg. Der er dog forskel på både formål og funktionen af de forskellige anlæg. Et solvarmeanlæg bruges til at opvarme vand og bolig ved hjælp af solenergi, og om sommeren benyttes det ofte til opvarmning af vandet i huset. Et solvarmeanlæg er også oftest placeret på taget, så det kan opfange så meget sollys som muligt.

    Om vinteren virker anlægget bedst som supplement til en anden form for opvarmning, da det afhænger meget af solens naturlige og vedvarende energi i form af varme.

    Fordele og ulemper ved solceller

    Solceller har både økonomiske og miljømæssige fordele, men der er også nogle ulemper, som du kan overveje, inden du investerer.

    Fordele

    Solceller reducerer din CO2-udledning og gør det muligt at udnytte solens energi, som er en vedvarende og gratis energikilde. På den måde kan du opnå betydelige besparelser på elregningen, især hvis systemet kombineres med et batteri, der kan opbevare overskydende energi. Solceller har en lang levetid og kræver minimal vedligeholdelse, og de kan også forbedre boligens energimærke og øge dens værdi.

    Ulemper


    En ulempe er den høje startomkostning, da installationen af solceller kan være en betydelig investering. Desuden er anlæggets effektivitet afhængig af sollys, hvilket betyder, at produktionen vil variere med vejret og årstiderne. Solcellernes placering er også vigtig for hvordan de yder, og skygger eller dårlige vinkler kan reducere deres effektivitet. Endelig kan æstetik være en bekymring for nogle, da solpaneler kan ændre husets udseende.

    Samlet set kan solceller være en god investering, men kræver en god overvejelse af de økonomiske og praktiske faktorer.

    Skal man vælge med eller uden batteri?

    Solceller kan fås med eller uden batteri, og hos Fairpris hjælper vi med at rådgive og finde den bedste løsning til dine behov og ønsker.

    I et anlæg med batteri lagres energien fra strålerne i panelerne, og strømmen bruges derfor ikke med det samme. På dage med begrænset sollys bruges den lagrede energi til at sørge for, at der produceres nok strøm til husholdningen. På den måde er man hele tiden sikret tilstrækkeligt energi fra sine paneler, og vil aldrig stå uden strøm.

    Hvor mange solceller skal jeg købe?

    Antallet af solceller du skal købe, afhænger blandt andet af dit energiforbrug, dit tagareal, og hvor meget af dit forbrug, du ønsker at dække med solenergi. Fairpris tilbyder en personlig og kompetent rådgivningstjeneste, hvor vi hjælper dig med at vurdere den ideelle størrelse på dit solcelleanlæg, så du får mest mulig værdi for pengene..

    Vi er specialister i at rådgive både private og erhvervsdrivende omkring nye løsninger på solcelleanlæg, så tøv ikke med at kontakte os i dag.

    Størrelse og effektivitet af solcelleanlæg

    Når du skal vælge et solcelleanlæg til dit hus, er der som sagt flere faktorer at overveje for at sikre, at anlægget passer til dit energiforbrug og tagareal. Først og fremmest skal du vide, hvad dit årlige elforbrug er i kWh, hvilket du kan se på din elregning. Dit årlige elforbrug indikerer hvor stort et anlæg, du har brug for. For eksempel vil et hus med et årligt forbrug på 6.000 kWh have gavn af et anlæg, der kan dække 50-100 % af dette, afhængigt af dine ønsker.

    Tagets størrelse er også en vigtig faktor. Hvert solpanel fylder omkring 2 m², så du skal sikre dig, at der er nok plads på taget til det nødvendige antal paneler. Et typisk 4 kW-anlæg kræver ca. 16 paneler, mens et 5 kW-anlæg kræver 20 paneler. Det er også vigtigt at tænke over, om dit tag har den rette hældning og retning. Sydvendte tage er fx perfekte til at få mest ud af solens stråler, mens skygger fra træer eller bygninger kan reducere effektiviteten.

    For at give et konkret eksempel: Hvis du vælger nyere paneler, der hver kan producere 455 watt (W), og du har 16 af dem, kan de samlet set generere 7,28 kilowatt (kW) strøm under optimale forhold. Det betyder, at dit solcelleanlæg kan dække en betydelig del af dit energiforbrug, afhængigt af hvor meget strøm du bruger.

    Endelig bør du overveje, hvor stor en del af din strøm, du vil producere selv. En balance mellem overproduktion og underproduktion er afgørende for at opnå en god økonomisk investering. Vi kan hjælpe dig med at vurdere det optimale anlæg baseret på dit forbrug, plads og ønsker.

    Hvordan fungerer solceller om vinteren?

    Solcellers effektivitet varierer typisk med årstiderne, idet produktionen logisk nok typisk er højere om sommeren end om vinteren. Dette skyldes både kortere dage og solens lavere position på himlen om vinteren. Dog kan solceller stadig producere en betydelig mængde elektricitet på klare vinterdage, som vi ofte oplever sæson efter sæson. Hvis anlægget er helt korrekt installeret, vil det samtidig maksimere det sollys anlægget kan fange.

    Integrerede energikilder: Solceller og varmepumper

    Solceller og varmepumper kan kombineres for at skabe en mere effektiv og bæredygtig energiløsning i hjemmet. Varmepumper bruger strøm til at omdanne energi fra luften, jorden eller vandet til varme, mens solceller genererer elektricitet ved at udnytte solens energi. Når de to systemer arbejder sammen, kan den strøm, som solcellerne producerer, drive varmepumpen, hvilket mindsker afhængigheden af elnettet og nedsætter de samlede energiomkostninger.

    For at dække en varmepumpes energibehov skal solcelleanlægget dimensioneres korrekt. Et anlæg på omkring 6 kWp kan generere cirka 5.500-6.000 kWh årligt under optimale forhold, hvilket er tilstrækkeligt til at dække en del af en varmepumpes strømforbrug. En effektiv varmepumpe, der bruger omkring 3.000 kWh om året, kan derfor delvist drives af solenergi.

    Selvom solceller producerer mest energi om sommeren, hvor varmebehovet er lavt, kan det stadig være en god løsning hele året rundt. Ved at kombinere solceller med en varmtvandsbeholder, der fungerer som et energibatteri, kan overskydende solenergi bruges til at producere varmt vand til senere brug.

    At kombinere solceller og varmepumper øger energieffektiviteten, gør dig som boligejer mere uafhængig af energileverandører og bidrager til en mere bæredygtig energiløsning.

    Skattemæssige overvejelser ved solceller

    Hvis du har et solcelleanlæg og sælger overskydende strøm, er det vigtigt at kende til de skattemæssige forhold. Som privatperson kan du sælge el for op til 7.000 kr. årligt uden at skulle betale skat. Hvis anlægget ejes af flere, f.eks. et ægtepar, fordobles bundfradraget til 14.000 kr. Hvis salget overstiger grænsen på fx 14.000 kr., skal 60% af det overskydende beløb indberettes i din årsopgørelse.

    Fra 2024 skal du være obs på ændrede regler, og du kan kun afregne din overskudsproduktion via "øjebliksafregning" (Gruppe 3). Det betyder, at den strøm, du ikke selv bruger med det samme, automatisk sælges til elnettet.

    Husk, at der ikke er fradrag eller afskrivningsmuligheder på selve solcelleanlægget, men du kan trække renteudgifter fra, hvis anlægget er finansieret gennem lån. For mere detaljeret information, kan du altid besøge SKAT's hjemmeside.

    I Fairpris er vi specialister i kompetent rådgivning

    Hos Fairpris er vi stolte af at kunne tilbyde teknisk support og alt hjælp omkring solceller - fra vurdering af din lokalitet, valg af anlægstype og til selve installationsprocessen. Vores erfarne team sikrer, at du får den bedste løsning, der matcher dine behov og bidrager til en grønnere fremtid. Kontakt os i dag for at lære mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med din nye investering i solenergi.

    FAQ - Ofte stillede spørgsmål omkring solceller

    Er du stadig i tvivl om, hvorvidt du bør investere i solceller? Det er fuldt forståeligt, da der kan opstå mange spørgsmål, før man træffer beslutningen om at anskaffe et nyt solcelleanlæg. Nedenfor har vi besvaret nogle af de oftest stillede spørgsmål, som du måske også har stilt dig selv.

    En solcelle omdanner solens lys til elektricitet ved hjælp af et halvledermateriale, normalt silicium. Når sollys rammer solcellen, skaber det en elektrisk strøm, som kan bruges i hjemmet eller sendes til elnettet.

    Det er teknisk muligt for privatpersoner at installere sit eget solcelleanlæg, men vi anbefaler på det kraftigste, at installationen foretages af professionelle. Dette sikrer, at anlægget er korrekt monteret, maksimerer effektiviteten og overholder sikkerhedsstandarder.

    Ja, solceller er en fremragende investering, ikke kun for miljøet men typisk også for din pengepung. Med stigende energipriser kan solceller reducere din elektricitetsregning. Derudover kan et solcelleanlæg øge værdien af dit hjem, som en forbedring.

    Ja, du har mulighed for at sælge overskydende energi til elnettet, ofte via en produktionsleverandør, hvilket kan give dig en ekstra indtægt. Hos Fairpris har vi mulighed for at tage imod din overskudsstrøm, så du kan få mest muligt ud af dit solcelleanlæg.

    Solcelleanlæg er lavet til at kunne holde i mange år, og du kan typisk opleve en garanti, der dækker 20-25 år. Levetiden kan dog variere baseret på flere faktorer, såsom kvaliteten af solcellerne, installationsmiljøet, og hvor godt de vedligeholdes. Det forventes, at solceller kan fungere i op til 25-30 år - eller endda længere, før ydeevnen aftager.

    Du kan opleve, at producenter garanterer, at solcellerne vil beholde mindst 80% af deres oprindelige effektivitet ved udgangen af garantiperioden - dette kan dog variere fra producent til producent.

    Energiproduktionen afhænger af solcellens størrelse, effektivitet og placering. En typisk solcelle producerer mellem 150-400 watt pr. panel under ideelle forhold.

    Solceller producerer elektricitet, mens solfangere opvarmer vand ved at udnytte solens varme til termisk energi.

    Solceller kræver minimal vedligeholdelse, hovedsageligt rengøring af panelerne for at fjerne støv og snavs.

    For de fleste anlæg anbefaler vi, at der foretages rengøring hver sjette måned for at sikre optimal effektivitet. Dette kan dog variere baseret på din lokation og de miljømæssige forhold.

    Der findes tre hovedtyper: monokrystallinske, polykrystallinske og tyndfilmssolceller. Monokrystallinske er mest effektive, mens polykrystallinske og tyndfilm er billigere, men mindre effektive.

    Ja, solceller kan stadig producere energi på overskyede dage, men med nedsat kapacitet, da der er mindre sollys.

    Skygger nedsætter solcellernes effektivitet, da mindre sollys rammer panelet, hvilket mindsker den samlede strømproduktion, men solcellerne kan dog stadig producere strøm. 

    Solcellers effektivitet varierer typisk med årstiderne, idet produktionen logisk nok typisk er højere om sommeren end om vinteren. Dette skyldes både kortere dage og solens lavere position på himlen om vinteren. Dog kan solceller stadig producere en betydelig mængde elektricitet på klare vinterdage, som vi ofte oplever sæson efter sæson. Hvis anlægget er helt korrekt installeret, vil det samtidig maksimere det sollys anlægget kan fange.

    Høje temperaturer kan reducere solcellernes effektivitet, da varme øger elektrisk modstand og mindsker energiproduktionen.

    Vi leverer i hele Danmark
    (telefonen er pt. lukket)