Fairpris ApS
Opdateret Juli 2026
Opdateret Juli 2026
Nærværende aftalevilkår gælder for leverance af el fra el-leverandøren Fairpris ApS med CVR nr. 43658328 til kunder (”Kunden”), hvor elforbruget overvejende er bestemt til ikke-erhvervsmæssig anvendelse. Ved accept af nærværende aftalevilkår giver Kunden tilladelse til, at Fairpris iværksætter kundeskift fra Kundens hidtidige el-leverandør til Fairpris.
Udover selve Elaftalen er Kunden omfattet af Fairpris til enhver tid gældende Privatlivspolitik.
Kunden skal til enhver tid være tilsluttet det kollektive el-forsyningsnet via sin lokale el-net-virksomhed (”Netvirksomheden”) og opfylde Netvirksomhedens betingelser for tilslutning og anvendelse heraf. På vegne af Fairpris varetager Netvirksomheden transport af strømmen fra højspændingsnettet/tilslutningspunktet til leveringsadressen via distributionsnettet. Ved leverandørskifte repræsenterer Fairpris Kunden overfor Kundens Netvirksomhed. Fairpris kan ophøre med leverancer i perioder, hvor Netvirksomheden afbryder forsyningen.
I forhold til Netvirksomheden skal Kunden særligt være opmærksom på og respektere følgende vilkår:
Det påhviler Kunden via Netvirksomheden at sikre Fairpris de nødvendige måleraflæsninger. Netvirksomheden er ansvarlig for elmålere og el målingernes korrekthed. Ved tvivl om korrektheden kan såvel Fairpris som kunden rette henvendelse til Netvirksomheden. Kunden skal acceptere efterreguleringer som følge af forsinkede forbrugsdata eller Netvirksomhedens korrektion af måledata efter målefejl. Ved manglende eller fejlbehæftede måledata, afregnes ud fra beregnet forbrugsbaseret på tidligere forbrug og tilsluttede brugsgenstande.
Leverancen sker til det tilslutningspunkt og påbegyndes på det tidspunkt, som følger af aftalen. Leverancens kvalitet skal opfylde de til enhver tid gældende kvalitetsspecifikationer, der fremgår af Netvirksomhedens tilslutningsbestemmelser og/eller offentlige forskrifter. Kunden skal underrette Fairpris om forhold, der kan have betydning for Fairpris’ levering, for eksempel større ændringer i Kundens forventede forbrug. Fairpris kan i nogle tilfælde vælge at henvise Kunden til at rette henvendelse til Netvirksomheden.
Den aftalte pris, uden gebyrer og betaling til Netvirksomheden, fremgår af ordrebekræftelsen modtaget ved kundeforholdets oprettelse.
Kundens elpris er sammensat af:
De enkelte elementer er beskrevet nedenfor i punkterne 4.1 til 4.3.
Kunden opkræves månedligt áconto for et forventet årsforbrug baseret på offentligt tilgængelige data og historisk forbrug. Ácontoopkrævningen udgør det beløb, der overføres fra Kundens egen konto til Fairpris’ konto.
Fakturering finder sted ved registrering af ácontoforbruget på Kundens konto den 15. i den efterfølgende måned efter forbrugsperioden. Fairpris udarbejder månedlige opgørelser, hvori tidligere ácontobetalinger sammenlignes med faktisk forbrug. Disse opgørelser afstemmes samtidig med opkrævning af ácontoforbruget for den kommende måned.
Kundens elpris beregnes ud fra Nord Pool’s timepriser for den pågældende priszone, tillagt Fairpris’ handels-, administrations- og balanceringsomkostninger. Kundens variable elpris er dermed ikke identisk med den rå børspris, men inkluderer leverandørens markedsomkostninger.
Ved indflytning eller manglende forventet årsforbrug fastsættes et estimeret beløb justeret ved den efterfølgende opkrævningsperiode efter modtagelse af måleraflæsninger fra Netvirksomheden.
Korrektioner foretages i henhold til måleraflæsninger, hvorved fremtidige ácontoopkrævninger tilpasses. Leverandøren forbeholder sig ret til at ændre opkrævninger ved betydelige forbrugsændringer.
Kunden betaler det net-abonnement, som Fairpris til enhver tid opkræves af Netvirksomheden for Kundens elmåler. For hver forbrugt kWh betaler Kunden desuden den nettarif, som Fairpris til enhver tid opkræves af Netvirksomheden for transport af el. Endelig betaler Kunden de øvrige beløb, som Fairpris til enhver tid opkræves af Netvirksomheden og/eller Energinet for leveringen af net- og systemydelser til Kunden.
Kunden betaler de takster for offentlige forpligtelser, skatter og afgifter, som Fairpris til enhver tid er forpligtet til at opkræve Kunden på vegne af den danske stat.
Netvirksomheden, Energinet og den danske stat kan ændre satserne for de anførte betalinger i opad- eller nedadgående retning, ligesom de kan indføre yderligere former for betalinger, afgifter mv. Sådanne ændringer vil uden videre slå igennem på Kundens samlede elpris og vil alene blive varslet over for Kunden, såfremt gældende lovgivning ufravigeligt måtte kræve det. De til enhver tid gældende satser, som Fairpris opkræves af Netvirksomheden, kan findes på Netvirksomhedens hjemmeside, mens de gældende satser til Energinet.
Kunder med særlige afgiftsforhold er selv ansvarlige for disse, herunder for at give besked til Fairpris herom i det omfang dette måtte være en forudsætning for at opnå særlige afgiftsfordele.
Fairpris fakturerer alle beløb i danske kroner.
Fakturering og opkrævning sker som udgangspunkt elektronisk. Sidste rettidige indbetalingsdato fremgår af fakturaen.
Afregning af el foretages aconto enten månedsvis eller kvartalsvis forud. Ved nyoprettelse kan faktureringsperioden være enten forkortet eller forlænget, så afregningsperioden fremadrettet følger kalendermånederne. Acontoafregningerne vil være baseret på kundens historiske og estimerede forbrug. Endelig periodeafregning sker på grundlag af kundens faktisk målte forbrug i forbrugsperioden, når Fairpris har modtaget målerdata fra Netvirksomheden. Det påhviler kunden gennem Netvirksomheden at sikre Fairpris de nødvendige måleraflæsninger.
Såfremt kundens endelige periodeafregning udviser et beløb, der overstiger det acontofakturerede beløb, så vil restbeløbet blive opkrævet sammen med den først kommende acontofaktura. Såfremt kundens endelige periodeafregning udviser et beløb, der er mindre end det acontofakturerede, så vil det overskydende beløb blive modregnet i den først kommende acontofaktura.
Afregning af Fairpris håndteringsgebyr foretages månedsvis eller kvartalsvis forud. Ved nyoprettelse kan faktureringsperioden være enten forkortet eller forlænget, så afregningsperioden fremadrettet følger kalendermånederne.
Fairpris er berettiget til at modregne ethvert forfaldent krav, der udspringer af aftaleforholdet mellem Kunden og Fairpris, i ethvert tilgodehavende, som Kunden måtte have hos Fairpris, i det omfang modregning kan ske efter dansk rets almindelige regler.
Eventuelle tilgodehavender til Kunden, herunder kreditnotaer, tilbagebetalinger, efterreguleringer, korrektioner eller øvrige beløb, kan af Fairpris anvendes til hel eller delvis dækning af Kundens forfaldne betalingsforpligtelser over for Fairpris.
Såfremt Kundens tilgodehavende overstiger Fairpris' forfaldne krav mod Kunden, krediteres eller udbetales det overskydende beløb til Kunden.
Modregning foretages i overensstemmelse med gældende lovgivning og dansk rets almindelige regler om modregning.
Fairpris er berettiget til at foretage efterregulering af tidligere afregningsperioder, hvis der efterfølgende konstateres fejl eller ændringer i det afregningsgrundlag, som har dannet grundlag for Kundens fakturering.
Dette omfatter blandt andet korrigerede måledata fra Netvirksomheden eller DataHub, målefejl, forsinkede eller manglende måledata, fejl i pris-, tarif- eller afgiftsberegninger, administrative eller tekniske fejl samt øvrige dokumenterbare forhold, der har medført, at Kunden er blevet opkrævet et for højt eller for lavt beløb.
Efterreguleringen foretages på baggrund af de korrigerede måle- og afregningsdata. Hvis efterreguleringen viser, at Kunden har betalt for lidt, er Fairpris berettiget til at opkræve differencen. Hvis Kunden har betalt for meget, krediterer eller tilbagebetaler Fairpris differencen.
Efterregulering kan foretages både under det løbende kundeforhold og efter aftalens ophør og sker i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder i det omfang gældende lovgivning giver adgang hertil.
For produkter, hvor Kundens elpris beregnes med udgangspunkt i Nord Pools timepriser, anvendes den relevante timepris for Kundens prisområde som grundlag for beregningen af elprisen med tillæg af Fairpris' gældende handels-, administrations- og balanceringsomkostninger samt øvrige aftalte tillæg.
Hvis Nord Pools timepris i en given time er negativ, sættes Nord Pools timepris ved beregningen af Kundens variable elpris til 0,00 kr./kWh. Fairpris' handels-, administrations- og balanceringsomkostninger samt øvrige aftalte tillæg opkræves fortsat fuldt ud. Kunden opnår således ikke betaling eller kredit som følge af negative spotpriser.
Fairpris er berettiget til at opkræve de gebyrer, som fremgår af Kundens ordrebekræftelse, prisliste eller disse handelsbetingelser. Gældende gebyrer offentliggøres på www.fairpris.dk og varsles i overensstemmelse med punkt 18, hvis dette følger af gældende lovgivning.
Gebyrer kan blandt andet omfatte faktureringsgebyr, betalingsgebyr afhængigt af den valgte betalingsmetode, rykkergebyr, inkassovarsel, gebyr ved førtidig opsigelse af en aftale med bindingsperiode, flyttegebyr samt øvrige gebyrer, der følger af Kundens konkrete aftaleforhold med Fairpris.
Fairpris er endvidere berettiget til hos Kunden at viderefakturere gebyrer og omkostninger, som Fairpris pålægges af Netvirksomheden, Energinet eller andre offentlige eller markedsmæssige aktører som følge af Kundens forhold, handlinger eller undladelser. Dette omfatter eksempelvis gebyrer i forbindelse med afbrydelse eller genåbning af elforsyningen, forgæves besøg, målerrelaterede ydelser eller øvrige ydelser leveret af Netvirksomheden.
Kunden er alene forpligtet til at betale sådanne gebyrer og omkostninger, i det omfang de er pålagt Fairpris som følge af forhold, der kan henføres til Kunden. Fairpris kan ikke viderefakturere gebyrer, som skyldes forhold, der kan henføres til Fairpris.
Netvirksomhedens og Energinets til enhver tid gældende gebyrer og tariffer fastsættes af de pågældende aktører og kan ændres løbende. De gældende satser kan findes på de respektive aktørers hjemmesider.
Det er fra Fairpris side en forudsætning for aftalens ikrafttræden, at
Ved en parts væsentlige misligholdelse, kan den anden part ophæve aftalen med øjeblikkelig virkning. I de net-områder, hvor forsyningspligten er ophørt, vil ophævelse af aftalen fra Fairpris side medføre, at der slukkes for strømmen på den adresse, aftalen vedrører. Ophævelse og eventuel anmodning om afbrydelse af elforsyningen kan alene ske efter overholdelse af de til enhver tid gældende ufravigelige regler om betalingsmisligholdelse, varsling, sikkerhedsstillelse og afbrydelse.
Eksempler på væsentlig misligholdelse er Kundens manglende betaling, Kundens manglende opfyldelse af Fairpris’ krav om sikkerhedsstillelse, eller ophør af Kundens aftale med Netvirksomheden. Ved begæring om rekonstruktion, åbning af tvangsakkord, gældssanering, konkurs eller dødsfald, skal Fairpris straks underrettes herom.
Ved forsinket betaling har Fairpris dog ret til at opkræve sædvanlig procesrente af det forfaldne beløb per måned fra forfaldstid og til betaling sker. Finder betaling ikke sted inden for 14 dage efter at Kunden har modtaget skriftligt påkrav om betaling, har Fairpris udover forrentning af fordringen ret til at ophæve aftalen med øjeblikkelig virkning.
Fairpris kan kræve, at kunden eller dennes bo stiller betryggende sikkerhed, medmindre der udbetales, eller der er stillet betryggende sikkerhed for kommende ydelser. Stilles den krævede sikkerhed ikke inden for den af Fairpris angivne frist, har Fairpris ret til at ophæve aftalen med øjeblikkelig virkning.
I tilfælde af force majeure suspenderes Fairpris og Kundens forpligtelser overfor hinanden i henhold til disse betingelser og/eller særskilt aftale, så længe force majeure består. Force majeure forholdet skal søges overvundet hurtigst muligt. Den berørte Part skal straks skriftligt orientere den anden Part om forholdet og oplyse om, hvornår det forventes afhjulpet. Force majeure foreligger, hvis Fairpris eller Kunden forhindres i at opfylde Aftalen på grund af forhold, der indtræder efter aftaleforholdets start, og som er uden for den pågældende Parts kontrol.
Force majeure kan især foreligge i tilfælde af nedennævnte forhold (ikke udtømmende):
Force majeure foreligger endvidere, hvis en Part kun ved afholdelse af uforholdsmæssige økonomiske omkostninger kan opfylde sine forpligtelser i henhold til Leveringsbestemmelserne eller Aftalen. Pengemangel er ikke force majeure. Kan Fairpris ikke opfylde sine forpligtelser efter Aftalen på grund af, at Netselskabet eller Energinet har erklæret force majeure i distributions- og/eller transmissionssystemet, udgør dette forhold tillige force majeure i forholdet mellem Fairpris og Kunden.
Parterne er ansvarlige efter dansk rets almindelige regler, medmindre andet er fastsat i disse betingelser eller i parternes kontrakt.
Fairpris er dog uden ansvar for kundens eventuelle driftstab, avancetab eller andet indirekte tab, medmindre Fairpris har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Fairpris er ikke ansvarlig for skade eller tab som følge af fejl eller afbrydelser i el-nettet, ej heller for leverancens tekniske kvalitet, herunder spændingsniveau, frekvens og støjforhold. Fairpris er endvidere ikke ansvarlig for skade og tab som følge af indskrænkninger eller begrænsninger pålagt af Netvirksomheden, Energinet, eller den nordiske elbørs, Nord Pool Spot AS.
Fejl og mangler, som skyldes tekniske forhold i distributionsnettet, samt Netvirksomhedens manglende overholdelse af Tilslutningsbestemmelserne, er Netvirksomhedens ansvar. Kundens eventuelle erstatningskrav i denne forbindelse rettes mod Netvirksomheden.
Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er Fairpris ikke ansvarlig over for kunden for indirekte tab, medmindre det er forårsaget forsætligt eller groft uagtsomt.
Kunden har ret til at fortryde aftalen uden begrundelse inden 14 dage fra den dag, hvor aftalen blev indgået.
For at gøre brug af fortrydelsesretten skal Kunden inden fristens udløb give Fairpris en utvetydig meddelelse om sin beslutning om at fortryde aftalen. Meddelelsen kan eksempelvis sendes til hej@fairpris.dk eller til Fairpris’ postadresse. Kunden kan anvende den standardfortrydelsesformular, som Kunden modtager i forbindelse med aftaleindgåelsen, men dette er ikke obligatorisk.
Hvis Kunden udtrykkeligt har anmodet om, at leveringen påbegyndes inden fortrydelsesfristens udløb, og Kunden efterfølgende fortryder aftalen, skal Kunden betale for den elektricitet og de øvrige ydelser, der er leveret frem til leverancens ophør, i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Hvis Kunden flytter adresse, bliver aftalen overført til den nye adresse og er dermed gældende for samtlige aftagenumre på den nye adresse, medmindre Kunden opsiger aftalen. Afregningsprisen på den nye adresse fastsættes til den afregningspris, der gælder i det pris- og distributionsområde, som Kunden flytter til. Aftalen til tillige fortsat gælde for aftagenumre på den fraflyttede adresse, indtil Fairpris får besked om opsigelse jf. punkt 12.
Meddelelse om flytning skal gives til Fairpris tidligst to måneder og senest 10 arbejdsdage inden flytningen. Kunden skal ved flytning oplyse Fairpris den nye adresse, datoen for flytningen og sit cpr-nummer. På selve datoen for flytningen skal Kunden endvidere foretage selvaflæsning af elmåleren, hvis den ikke kan fjernaflæses af Netvirksomheden. Modtager Fairpris ikke en aflæsning i forbindelse med flytningen, kan Fairpris vælge at foretage slutafregning af elforbruget på den fraflyttede adresse på baggrund af et skønnet elforbrug, der beregnes af Kundens Netvirksomhed. Kundens manglende aflæsning kan udløse et gebyr. Modtages der efterfølgende en aflæsning, så kan Fairpris vælge at efterregulere.
Leveringsperiode, opsigelsesvarsel og eventuel binding fremgår af ordrebekræftelsen modtaget ved aftalens indgåelse.
Kunden kan opsige aftalen med en måneds varsel til udgangen af en måned, dog tidligst ved udløbet af en eventuel aftalt bindingsperiode.
Ved leverandørskifte behøver Kunden ikke selv at opsige aftalen med Fairpris. Det nye elleverandørselskab forestår leverandørskiftet og den nødvendige kommunikation gennem DataHub.
Ved fraflytning eller i øvrige tilfælde, hvor aftalen ønskes bragt til ophør uden leverandørskifte, skal Kunden give Fairpris besked hurtigst muligt og senest 10 arbejdsdage før den ønskede ophørsdato. Meddelelse kan gives skriftligt via e-mail til hej@fairpris.dk eller ved henvendelse til Fairpris' kundeservice. Kunden er ansvarlig for, at Fairpris modtager de nødvendige oplysninger om ophøret, herunder dato for ophør og eventuelle oplysninger om den nye adresse, når dette er relevant.
Særligt for ejere gælder, at hvis Kunden på opsigelsestidspunktet ejer eller fortsat fremstår som ejer i offentlige registre af den ejendom, som aftalen vedrører, så får Kundens opsigelse uanset ovenstående først effekt fra det tidligste af følgende tidspunkter:
Hvis Kunden fremsætter ønske til Fairpris om afbrydelse af elforsyningen til ejendommen jf. b) ovenfor, vil Fairpris straks videresende anmodningen til den relevante Netvirksomhed. Netvirksomheden vil herefter forestå afbrydelsen. Fairpris kan blive pålagt et gebyr af Netvirksomheden for afbrydelsen. Kunden skal friholde Fairpris herfor.
Kunden er forpligtet til at betale for den elektricitet og de ydelser, der leveres i henhold til aftalen, indtil aftalen ophører. Ved kundens opsigelse inden for en eventuel bindingsperiode, forbeholder Fairpris sig retten til at opkræve Kunden et gebyr for førtidig opsigelse, der dækker eventuelle omkostninger forbundet med afvikling af aftalen.
Ved aftaleforholdets ophør udarbejder Fairpris en slutafregning senest fire uger efter leverandørskiftet eller leveringsophøret er registreret i DataHub eller på anden måde kan opgøres på baggrund af modtagne måledata. Hvis slutafregningen resulterer i en saldo i Kundens favør, så vil saldoen blive godtgjort Kunden mod dennes oplysninger om kontonummer, hvortil saldoen skal overføres. Meddelelse herom skal ske via mail til hej@fairpris.dk. Eventuelle efterfølgende korrektioner af Kundens afregning behandles i overensstemmelse med punkt 5.5 om efterregulering og korrektioner.
Kundens rettigheder eller forpligtelser i forbindelse med denne aftale kan hverken helt eller delvist overdrages uden Fairpris forudgående skriftlige samtykke, medmindre andet er bestemt ved lov. Fairpris må uden kundens samtykke overdrage rettigheder og pligter ifølge aftalen som led i en hel eller delvis overdragelse af sine aktiviteter til tredjemand eller et koncernselskab.
Ved dødsfald, begæring om rekonstruktion, åbning af forhandling om tvangsakkord eller gældssanering samt begæring om konkurs, skal Fairpris straks underrettes herom, og måleren straks aflæses. Fairpris kan i disse tilfælde kræve sikkerhedsstillelse for fortsat el-leverance, medmindre andet er bestemt ved lov.
Fairpris behandler Kundens personoplysninger i overensstemmelse med den til enhver tid gældende databeskyttelseslovgivning, herunder databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven.
Fairpris behandler Kundens personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt for at etablere, administrere og opfylde aftalen med Kunden, herunder levering af elektricitet, kundeservice, fakturering, kreditvurdering, inddrivelse af eventuelle restancer, opfyldelse af retlige forpligtelser, forebyggelse af misbrug samt andre saglige og lovlige formål, hvortil Fairpris har et gyldigt behandlingsgrundlag efter gældende lovgivning.
Behandling af personoplysninger til direkte markedsføring sker alene i overensstemmelse med gældende lovgivning og på det behandlingsgrundlag, som til enhver tid er påkrævet, herunder hvor lovgivningen kræver det, på baggrund af Kundens særskilte samtykke. Et eventuelt samtykke kan til enhver tid tilbagekaldes uden betydning for Kundens aftale med Fairpris.
Fairpris' behandling af personoplysninger er nærmere beskrevet i Fairpris' til enhver tid gældende privatlivspolitik. Privatlivspolitikken kan løbende opdateres som følge af ændringer i lovgivning, myndighedspraksis eller Fairpris' behandling af personoplysninger. Den til enhver tid gældende privatlivspolitik er tilgængelig på www.fairpris.dk og udleveres eller fremsendes efter anmodning.
Kunden skal sikre, at Fairpris til enhver tid er i besiddelse af korrekte og opdaterede kontaktoplysninger, herunder navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer.
Fairpris kan sende meddelelser til Kunden via e-Boks, Betalingsservice, e-mail, SMS eller andre digitale kommunikationsløsninger, som Kunden har oplyst eller gjort tilgængelige for Fairpris, når dette er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Meddelelser anses for at være kommet frem, når de er sendt til de senest af Kunden oplyste kontaktoplysninger eller gjort tilgængelige via den pågældende kommunikationsløsning.
Netvirksomheden behandler ligeledes Kundens personoplysninger i forbindelse med levering af netydelser, måling af elforbrug og opfyldelse af sine lovbestemte forpligtelser. Oplysninger om Netvirksomhedens behandling af personoplysninger fremgår af Netvirksomhedens privatlivspolitik og tilslutningsbestemmelser.
Hvis Kunden har indsigelser, der relaterer sig til hele eller dele af kundeforholdet, så bedes der rettes henvendelse til Fairpris kundeservice via e-mail hej@fairpris.dk. Hvis Fairpris ikke fuldt ud imødekommer Kundens skriftlige klage, eller hvis Fairpris ikke har besvaret klagen inden 30 dage, kan Kunden indbringe sagen for Ankenævnet på Energiområdet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, www.energianke.dk. Ankenævnet behandler civilretlige tvister mellem private forbrugere og energiselskaber.
Tvister mellem kunden og Fairpris afgøres efter dansk ret. Sager mod Fairpris med relation til nærværende handelsbetingelser, eller til særskilt aftale, anlægges ved Fairpris hjemting, der er ved Københavns byret. Kunden kan dog i henhold til gældende ret vælge at anlægge sag mod Fairpris ved sit eget hjemting, jf. nærmere Retsplejelovens § 244, jf. § 245, stk. 2.
Fairpris er berettiget til at ændre disse handelsbetingelser samt vilkårene for aftaleforholdet, når ændringen er sagligt begrundet. Sagligt begrundede ændringer kan blandt andet skyldes:
Ændringer, der er til fordel for Kunden, kan gennemføres uden forudgående varsel.
Ændringer, der er til ugunst for Kunden, varsles individuelt med mindst tre måneders varsel, medmindre et kortere varsel følger af ufravigelig lovgivning eller skyldes forhold uden for Fairpris' kontrol, herunder ændringer i skatter, afgifter, tariffer eller øvrige offentligt fastsatte betalinger.
Såfremt en varslet ændring er til ugunst for Kunden, og Kunden ikke kan acceptere ændringen, er Kunden berettiget til at opsige aftalen med virkning fra ændringens ikrafttræden, medmindre ændringen følger af ufravigelig lovgivning eller vedrører skatter, afgifter, tariffer eller øvrige offentligt fastsatte betalinger, som Fairpris alene viderefakturerer.
Fairpris offentliggør den til enhver tid gældende version af handelsbetingelserne på www.fairpris.dk.
Fairpris ApS
Købmagergade 3, 1.
1150 København K
CVR-nr. 43658328
E-mail: hej@fairpris.dk
Telefon: +45 24 460 460





Vores eksperter sider klar med rådgivning skræddersyet til dig og dine behov. Tryk på knappen nedenfor og find ud af hvor meget du kan spare i dag.

© 2026 Fairpris ApS - Alle rettigheder forbeholdt.